Den største forskel mellem amerikansk ansættelsesret og britisk ansættelsesret er, at USA har noget, der hedder 'efter behag' ansættelse. Det gør Storbritannien ikke. Det betyder, at i USA kan arbejdsgivere opsige et ansættelsesforhold uden varsel, uanset årsag, så længe det ikke er en krænkelse af en beskyttet klasse.

I USA er der noget, der hedder 'at will' ansættelse. Dette betyder, at en arbejdsgiver frit kan opsige en amerikansk arbejdstagers ansættelsesforhold uden varsel, uanset årsag, så længe det ikke er en krænkelse af en beskyttet klasse. For eksempel på grund af graviditet, race, religion, køn, alder osv. Medarbejdere kan også lige så nemt opsige ansættelsesforhold.

Dog eksisterer 'efter behag'-doktrinen ikke i Storbritannien. I stedet er britisk ansættelseslov meget mere formel, hvor ansættelsen er struktureret gennem formelle, skriftlige kontrakter. Disse kontrakter vil detaljere de betingelser, hvorunder en britisk medarbejders kontrakt kan opsiges, og arbejdsgivere har ikke tilladelse til at opsige en medarbejders kontrakt af nogen grund eller uden varsel. I Storbritannien er der ofte et krav om opsigelse forud for opsigelse, og en arbejdsgiver vil ofte skulle vise årsag. Dette er ikke tilfældet i USA.